Gå til hoved indhold

Job

Her kan du lære os lidt bedre at kende som arbejdsplads og se vores ledige stillinger.

Nextjob som arbejdsplads


Når du arbejder i Nextjob, er du med til at gøre en forskel for vores borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Du er med til at hjælpe dem videre og give dem nye muligheder i livet. 

Ud over at blive en del af et mindre team i Nextjob, får du over 100 søde og engagerede kolleger på hele Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) i Gentofte, som Nextjob er en del af.

90 % ledelsesløs organisering

På JAC har vi en 90 % ledelsesløs organisering, som betyder, at du som medarbejder er med til at træffe både store og små beslutninger om både dit daglige arbejde og organisationen som helhed.
Læs mere om vores 90 % ledelsesløse organisering her

En særlig JAC-ånd

Vi mener selv, at vi har en helt særlig JAC-ånd. En JAC-ånd, hvor vi siger ja og gerne vil hinanden. På JAC bliver du del af et stærkt fællesskab med en uformel tone og højt til loftet. Vi elsker at samarbejde på tværs, udvikle os sammen og ikke mindst prøve nye ting af sammen. Vi elsker også at være sociale og hænge ud sammen til fx en fredagsbar, vores årlige virksomhedskonference eller i Fælledparken til DHL-stafetten.

Danmarks Bedste Arbejdsplads

Den internationale analyse- og konsulentvirksomhed Great Place to Works kårer hvert år Danmarks bedste arbejdspladser med udgangspunkt i en undersøgelse af medarbejdertrivsel og arbejdskultur.

Vi deltog i årene 2016-2022 og blev kåret til Danmarks Bedste Arbejdsplads i år 2021 og 2022, Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads i både år 2018, 2019, 2021 og 2022 og Europas Bedste Offentlige Arbejdsplads i år 2019, 2020 og 2021.

Ledige stillinger