Nextjob søger en jobcoach med pædagogisk baggrund til en 37 timers stilling per 1. maj 2020 i vores beskæftigelsestilbud iGenbrug. IGenbrug er en arbejdsplads for mennesker med psykisk sårbarhed og/eller særlige behov, hvor borgerne har mulighed for at arbejde og opkvalificere sig i trygge rammer med støtte fra jobcoaches. iGenbrug driver en genbrugsbutik og bemander et hus på genbrugsstationen i Gentofte Kommune, hvor kommunens borgere kan donere effekter til genbrugsbutikken.
Formålet med iGenbrug er, at borgerne opnår kompetencer, der øger deres mulighed for at komme i arbejde på det ordinære arbejdsmarked og får redskaber til at skabe sig et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Dine opgaver
Din primære opgave bliver at lede, organisere og fordele arbejdet og støtte og coache borgerne i deres arbejde. En mindre del af dit arbejde vil omfatte dokumentationsarbejde. Borgerne i iGenbrug varetager en bred vifte af opgaver så som at bemande huset på genbrugsstationen, transportere effekterne fra genbrugsstationen til butikken, rengøre og klargøre effekterne, betjene kunder i butikken mv.
Du vil i det daglige komme til at arbejde tæt sammen med to andre jobcoaches i et lille team. Du skal være indstillet på en uforudsigelig hverdag, hvor det er godt at være omstillingsparat og kunne tænke kreativt.
Vi lægger stor vægt på at skabe rammer for udvikling og læring hos borgerne både i det daglige og to gange om året til en hel kursusdag, hvor vi tilbyder borgerne forskellige fagspecifikke og tværfaglige kurser.
Vi fragter varer fra Gentofte Genbrugsstation til butikken to til tre gange om ugen, ligesom vi også leverer varer hjem til kunderne. Du skal derfor være indstillet på, at arbejdet til tider kan være fysisk krævende.
Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads
iGenbrug og Nextjob er en del af Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) i Gentofte Kommune, der i 2018 og 2019 blev kåret til Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads. Vi er en organisation med en meget flad ledelsesstruktur, en høj faglighed, et stærkt fællesskab og en høj grad af tillid til hinanden. Vi har højt til loftet, og som medarbejder har du stor indflydelse både på det daglige arbejde og organisationen som helhed. På JAC er det medarbejderne, der bl.a. udtænker organisationens strategi, styrer økonomien og rekrutterer nye medarbejdere. Samtidig har vi rigtig gode muligheder for faglig udvikling.
Vi forventer, at du:
• Er uddannet pædagog og gerne har erfaring med mennesker med psykisk sårbarhed
• Er rummelig, tålmodig og kan arbejde med mennesker, der kræver særlig støtte og motivation
• Er struktureret og kan skabe struktur for borgerne i deres arbejde
• Er ansvarlig, har økonomisk tæft og overblik over daglig drift af en virksomhed
• Er engageret, har overskud og godt humør
• Har gode skriftlige kompetencer
• Har kørekort.
Vi tilbyder til gengæld:
• En høj grad af indflydelse på dit arbejde og organisationen som helhed
• En sjov og afvekslende arbejdsdag i selskab med mange forskellige mennesker
• Et rigtig godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø
• Faglig sparring med dygtige og engagerede kollegaer med et godt socialt fællesskab
• Fagspecifik supervision.
Arbejdstid
Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne mellem kl. 8.00 – 16.00 og hver tredje torsdag til kl. 17.00. Derudover vil der være enkelte aftenarrangementer.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter SL’s lokalaftale for jobcoaches. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen.
Vi afholder ansættelsessamtaler d. 19. marts 2020 og anden samtaler d. 25. marts 2020.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte jobcoach Pil Vejlebo på tlf.: 20 36 27 99 eller pve@gentofte.dk. Du kan læse mere om iGenbrug her
Sådan søger du
Der er ansøgningsfrist mandag d. 16. marts kl. 12.00. Du søger via linket her