Farvel til Morten Ravn

Nextjobs funktionsleder, Morten Ravn, har søgt nye udfordringer.

Funktionsleder Morten Ravn får overrækt gave til sin afskedsreception

Fredag d. 21. august sagde vi farvel til vores leder gennem fem år i Nextjob, Morten Ravn, da han har valgt at søge nye udfordringer på Elleslettegård, hvor han skal være forstander.

Morten har været med næsten helt fra Nextjob blev etableret i 2001, da han begyndte som jobkonsulent i 2002. Først i det daværende ’Job & Pension’, siden var han med til at starte individuelle afklaringsforløb op, indtil han i maj 2010 blev funktionsleder for Nextjob.

Vi kommer til at savne Morten i Nextjob – både som person og leder – og ønsker ham alt mulig held og lykke fremover!

Mortens stilling skal nu slås op, og indtil en ny leder er ansat, vil Job- & Aktivitetscenterets centerleder Ann-Christina Matzen fungere som leder for Afklaringsteamet og STU’en, Lars Urup vil fungere som leder for iGenbrug og Café Nema, mens Troels Malthe Pedersen vil fungere som leder for Gartnerteamet.