Pædagogiske metoder

Vi bruger forskellige metoder og redskaber i vores daglige arbejde med de unge, afhængigt af hvilke elever og problematikker vi arbejder med. 

Appreciative Inquiry og empowerment er nøglen til personlig succes

 
Vores overordnede metode er Appreciative Inquiry, hvor fokus ligger på styrker og resultater. I denne anerkendende tilgang er overbevisningen, at de forventninger, vi møder de unge med, er med til at skabe deres selvbillede og selvtillid. Det vil sige, at man opnår en selvforstærkende virkning ved at udvise stor tillid til den enkelte unge.

Vi arbejder også ud fra et Empowerment-grundlag, som betyder, at vi sigter mod at gøre de unge i stand til at tage kontrol og styring over eget liv. Målene tilpasses i takt med, at den unge opnår nye kompetencer.

Vi har en pædagogisk og didaktisk tilgang, der er inspireret af narrative teorier fra bl.a. Michael White. Rent didaktisk arbejder vi med at møde eleverne i deres individuelle ’zone for nærmeste udvikling’ (Lev Vygotskij) og tilpasser derfor løbende de forventninger, vi stiller til dem. Det gør vi for at sikre, at de unge bliver mødt med krav, som udvikler dem, er realistiske, giver succesoplevelser, robusthed og mod på at udvikle sig. 

Relationsdannelse og struktur giver tryghed til at turde

Vores udgangspunkt er at etablere en tæt relation til de unge og skabe en tryg og forudsigelig ramme, hvor de unge får mulighed for at udvikle sig og bliver støttet i at turde. Vi lytter og giver plads til den unges perspektiv og møder dem med forståelse og respekt. Vi arbejder målrettet med at skabe struktur for den unge i hverdagen, både i skole- og praktikperioder. 

Narrativ tilgang giver de unge en ny fortælling om sig selv

Vi arbejder med den systemiske narrative metode, der gør den unges fortælling om sig selv og egen formåen mere nuanceret og bredere. Det tilskynder til positiv adfærdsændring og styrket selvværd. 

Social tænkning understøtter den unges deltagelse i fællesskabet

Vi bruger metoden ’social tænkning’ i arbejdet med at styrke de sociale kompetencer hos de unge, der ikke intuitivt fornemmer, hvordan de skal reagere og interagere. Metoden er et godt redskab til at lære de unge at bruge deres kognitive evner til at reagere hensigtsmæssigt, både over for sig selv og i sociale sammenhænge.

Vi arbejder også med mentalisering hos eleven for at arbejde med deres forståelse af egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. 

Arousal og sanseprofiler understøtter den unges selvregulering og læring

Vi arbejder med arousal, så den unge lærer metoder til at regulere deres arousal på en måde, der støtter og er hensigtsmæssig i forhold til den situation, eleven befinder sig i. Elever, der har meget høj eller lav arousal, kan have brug for at få deres sanser stimuleret, for at blive i stand til at deltage i undervisning og praktik. Hertil får vi ved behov udarbejdet en detaljeret sanseprofil af JAC’s ergoterapeuter. Det har givet os forståelse for elevers sanseudfordringer og konkrete forslag og handlingsstrategier til at indrette et godt læringsmiljø og skabe trivsel for den enkelte elev. 

Mentaltræning som støtte til at udnytte sit fulde potentiale

Vi bruger mentaltræning i forhold til specifikke målsætninger og udfordringer den enkelte elev har – og i mindre grupper som generelt uro- og angstdæmpende redskab. Den unge kan vælge mentaltræning som en del af den skemalagte undervisning eller som individuelt arbejde med at nå sine mål.