Få hjælp til at finde et job

Er du tilkendt et fleksjob eller har førtidspension og ønsker et job med løntilskud, kan vi hjælpe dig med at få et job. 

Vi arbejder helhedsorienteret og fokuserer på, hvor du er i dit liv, og hvilke ressourcer og styrker du har lige nu. Vores forløb er individuelle, fleksible og altid tilrettelagt med udgangspunkt i dine ønsker og behov.

Vi tilbyder følgende:

  • Individuelle samtaler
  • Afklaring af dine kompetencer
  • Afklaring af dine jobmuligheder
  • Hjælp til CV-skrivning
  • Eventuel opkvalificering
  • Hjælp til at finde en praktikplads – vi tager os af jobsøgningen og kontakten til arbejdspladser
  • Hjælp til at finde et job.

Vi finder et job, der matcher dine ønsker

Selv om vi samarbejder med over 200 virksomheder, har vi ikke på forhånd en række arbejdspladser på hånden, hvor vi forsøger at passe dig ind. I stedet lytter vi til dine ønsker og tager på den baggrund kontakt til de virksomheder, hvor vi sammen kunne forestille os, at du kunne arbejde. 

Når vi har fundet en mulig arbejdsplads, kan der blive tale om et prøveforløb uden løn, hvor du kan finde ud af, om jobbet er det rigtige, og om du trives med arbejdsopgaverne. Ligeledes giver det mulighed for, at du og arbejdsgiver kan lære hinanden at kende, før I forpligtiger jer til et samarbejde. 

Støttet beskæftigelse

Har du brug for mere skærmede forhold til at begynde med, kan vi tilbyde beskæftigelse i én af vores virksomheder, hvor der er jobcoaches tilknyttet. 
Læs mere om job med støtte her

Konklusionen af et forløb hos os kan også være, at du i stedet skal videre i uddannelse, og så hjælper vi med at iværksætte dette.

Personlig jobkonsulent

Du samarbejder med en fast jobkonsulent, der koordinerer og planlægger forløbet sammen med dig. Din jobkonsulent står altid til rådighed med støtte og vejledning for både dig og eventuel arbejdsplads. Jobkonsulenten sørger også for at iværksætte støtte efter behov, når du er blevet ansat.

Betalingstilsagn fra din kommune

For at vi kan hjælpe dig med at finde et job, forudsætter det, at din kommune vil betale for et forløb hos. Kontakt os for mere information. 

Nextjobs logo

Kontakt os

Ulla Petersen
Jobkonsulent
Tlf.: 25 33 62 96
up@gentofte.dk

Anne Mette Reumert
Jobkonsulent
Tlf.: 20 28 63 28
amre@gentofte.dk

Sandtoften 7
2820 Gentofte
Tlf.: 45 28 05 26