Pedelteamet

Pedelteamet er et lille team for borgere med særlige behov, hvor du kan arbejde med forskellige pedel- og serviceopgaver. 

Borger fejer tag

I Pedelteamet løser vi opgaver for hele JAC. Vi arbejder en del udenfor med opgaver som fejning, oprydning og snerydning om vinteren.

Du får faglig og pædagogisk støtte i arbejdet af en jobcoach, som hjælper med at strukturere din dag og opgaverne. Målet er at udvikle dine kompetencer, så du eventuelt kan komme videre i et job uden for de støttede rammer. 

Vi har et personalerum på Sandtoften, hvor vi møder ind om morgenen og fordeler arbejdsopgaverne. 
I Pedelteamet træder vi til, hvor og når kollegerne har brug for os, og det gør arbejdsdagen spændende og varieret. Vores opgaver er meget forskellige og ikke to dage ligner hinanden. Vi har kontakt til mange forskellige mennesker, men har også mere skærmede opgaver, hvis du har behov for det.

Arbejdsopgaver

• Reparationsopgaver
• Samling af møbler
• Montering/ophængning af fx hylder
• Små elopgaver som udskiftning af pærer
• Efterse toiletter og vandhaner
• Opsætning og opfyldning af sæbedispensere
• Græsslåning
• Fejning
• Kørselsopgaver
• Vedligeholdelse af miljøplads
• Oprydning indenfor og udenfor

Læring i pedelteamet

Når du er en del af Pedelteamet sørger vi for, at du udvikler dig og lærer nyt. Du bliver oplært i alle opgaver, så du behøver ikke at kunne det hele på forhånd. Bare du har lysten. Vi har to faste kursusdage om året sammen med Nextjobs andre produktionsteams, hvor du kan komme på kursus i emner, som er relevante for dit arbejde og udvikling.